Corewood

- kernen til et godt byggeri

Flytbare moduler i CLT til brødsalg.

Better Bread (nu Organic market) er et koncept, der tilbyder "100% økologisk certificeret surdejsbrød- og boller, rugbrød, croissanter, kardemommesnurre mm." - men som sælges / leveres fra mobile enheder på Sjælland. Konceptet er at det således skal være muligt at bestille og få leveret gourmet brød, som man ellers typisk kun finder i særlige bagerier i de største byer - også selvom man bor på landet. Better Bread vil nu videreudvikle deres koncept og vil i stedet for brødbiler og nærboks konceptet arbejde med små flytbare salgsbutikker. Disse små butikker, laves således som moduler - box moduler bygget af CLT elementer - deraf konceptet Better Bread Box. Disse moduler vil så skulle køres ud og placeres på f.eks. en parkeringsplads el.lign. et sted i et lokalområde, hvor Better Bread ønsker at være lokalt til stede. På denne måde vil kunderne (igen) kunne købe lækkert økologisk gourmet brød i deres nærområder. Der arbejdes med to størrelser af disse Better Bread Box'e. En lille model på ca. 12 m2 og en større på ca. 27 m2, hvor der vil være plads til et større udvalg og udsalg.

Corewood’s opgave var at udføre de statiske beregninger inkl. CLT elementstatik, således at Einrum Architects kunne udføre CLT element projekteringen.

Projektering: August 2022.
Udførelse: Forventes lanceret i 1. kvartal af 2023.

Billeder